DIY – sy selv søde jordbær
Lav dine egne dekorative jordbær med denne nemme guide fra Stof & Sy – perfekt som pynt eller nålepude.
Forberede dine materialer:
Skabelon til at tegne efter - Gem sidste billede og print det ud på A4 papir
- Stof
-
Filt
-
Lim
Desuden bruger Lene:
-
En god saks
-
Frixion pen
-
Chaco liner kridthjul
- God
polyestersytråd
-
#80 universal nål
-
Sømrulle
-
Kant udstopper
- Rør fra
Prym Vendeset
-
Bamsefyld
Trin 1: Forbered mønster og stof
Start med at klippe dit jordbærmønster ud i papir. Læg det på et stykke fastvævet bomuldsstof og tegn omkring mønsteret. Brug eventuelt knappenåle til at holde det fast. Tegn også jordbærrets grønne top på grøn filt.
Trin 2: Klip delene ud
Klip både jordbærformen og blomsten i filt ud direkte på stregen. Sømrum er inkluderet i mønsteret, så du skal ikke lægge ekstra til.
Trin 3: Sy rynketråd
Brug en symaskine med en stinglængde på 4 mm. Sy en rynketråd langs den buede kant – uden at hæfte – og lad ca. 10 cm tråd hænge i begge ender.
Trin 4: Sy sammen og lav "vendehjælp"
Fold stoffet ret mod ret. Læg en dobbelt tråd i spidsen som vendehjælp. Sy langs siden med ca. 0,5 cm sømrum og hæft i starten og slutningen. Brug en sømrulle til at glatte sømmen.
Trin 5: Vend og form spidsen
Træk i trådløkken for at vende jordbærret og få en fin spids. Brug eventuelt en kant udstopper til at forme spidsen helt præcist.
Trin 6: Fyld jordbærret
Brug polyesterfyld til at fylde jordbærret op. Brug eventuelt et rør eller en stropvender til at skubbe fyldet godt ned i spidsen.
Trin 7: Stram og bind til
Træk forsigtigt i rynketråden, til toppen er lukket. Bind trådene i knuder – gerne flere for at sikre, at det holder.
Trin 8: Lim den grønne top på
Brug tekstillim til at fastgøre blomsten af filt øverst på jordbæret. Alternativt kan du bruge en limpistol eller sy den fast.
Trin 9: Lad limen tørre
Tryk toppen let fast og lad limen tørre i ro og mag. Dit hjemmelavede jordbær er nu klar til brug!