• Flot, stor fysisk butik
  • God og venlig kundeservice
  • Fri fragt i DK ved køb over 400 kr.
  • Vi leverer hurtigt
  • Fornuftig grøn butik
Søg efter produkter...
 
Indkøbskurv (0)
0,00 DKK
0
DIY - Sy selv en lille taske med justerbar rem - Gratis guide

DIY - Sy selv en lille taske med justerbar rem - Gratis guide

Varenummer: 110520261101

Sådan syr du en lille taske af reststof

Sy en smart og praktisk lille taske eller toilettaske af reststof. I denne guide lærer du trin for trin, hvordan du syr tasken med lynlås, stropper og regulerbar skulderrem. Tasken kan syes i quiltet stof, gobelin eller andre kraftige møbelstoffer, og den er perfekt til både hverdagsbrug og små projekter af stofrester.
Se også vores video nederst 

Derud over brugte hun:

Trin 1: Vælg materialer til tasken

Quiltet stof er oplagt til tasker, fordi yderstof og foer allerede er samlet. Syr du i tyndere stof, bør du stabilisere med volumevlies eller mellemfoer. Du kan finde materialer til taskesyning her: vlieseline og mellemfoer, foerstof og kraftige taskestoffer.

Trin 2: Klip taskedelene

Klip 2 taskestykker på 25 x 37 cm. Klip derefter et kvadrat på 2 x 2 cm af i alle fire hjørner på begge taskestykker. Hjørnerne giver tasken dybde og den flotte facon. Ønsker du hængslerne skal sidde i stroppe i samme stof, klippes 1 stk på 25X8 cm (se punkt 4)

Trin 3: Overlock eller zigzag kanterne

Overlock alle kanter rundt om taskedelene, så stoffet ikke trevler. Har du ikke en overlocker, kan du bruge en tæt zigzag. Klip et lille hak ind i hjørnerne, så du lettere kan komme helt ind i vinklerne med overlockeren.

Trin 4: Sy stropper til taskens beslag

Klip en strimmel på 25 x 8 cm til stropperne. Fold stroppen ret mod ret og sy den sammen. Vend stroppen rundt og del den i to lige lange stykker. Monter taskebeslagene, så stropperne senere kan holde karabinhagerne.

Trin 5: Forbered lynlåsen

Brug enten en almindelig lynlås eller en metermålslynlås. Sy en bred zigzag på tværs af enderne, så skyderen ikke glider af under syningen. 

Trin 6: Sy lynlåsen fast

Læg lynlåsen ret mod ret langs taskens øverste kant. Sy først den ene side fast og derefter den anden. Brug gerne en universalnål eller jeansnål, hvis du arbejder i kraftige materialer.

Trin 7: Sy stikninger ved lynlåsen

Fold stoffet væk fra lynlåsen og sy en stikning langs begge sider af lynlåsen. Det holder sømrummet på plads og giver tasken et professionelt udtryk.

Trin 8: Sy tasken sammen

Sy taskens sidesømme og bund med 1 cm sømrum. Husk at åbne lynlåsen lidt inden tasken lukkes helt, så den kan vendes bagefter.

Trin 9: Sy hjørnerne

Fold hjørnerne ud, så sidesøm og bundsøm ligger oven på hinanden. Sy tværs over hjørnerne med 1 cm sømrum. Det giver tasken den flotte tredimensionelle form.

Trin 10: Monter stropper og skulderrem

Sy de små stropper fast i toppen af tasken ved lynlåsen.

Monter derefter karabinhager og reguleringsspænde på taskeremmen. Brug kraftigt bomuldsbånd eller gjordbånd til remmen. Eller brug en færdig strop

Trin 11: Gør tasken færdig

Vend tasken rundt gennem lynlåsåbningen og form hjørnerne pænt. Monter den regulerbare skulderrem, og tasken er nu klar til brug. Perfekt som lille skuldertaske, toilettaske eller projektmappe.