• Flot, stor fysisk butik
  • God og venlig kundeservice
  • Fri fragt i DK ved køb over 400 kr.
  • Vi leverer hurtigt
  • Fornuftig grøn butik
Søg efter produkter...
 
Indkøbskurv (0)
0,00 DKK
0
Sådan syr du pæne kanter med satinskråbånd

Sådan syr du pæne kanter med satinskråbånd

Varenummer: 2309251102

Sådan syr du pæne kanter med satinskråbånd

Følg denne guide og lær, hvordan du syr flotte og professionelle kanter på kjoler, toppe eller bluser med satinskråbånd – perfekt til runde halsudskæringer og ærmegab.
Se vores video nederst på siden

Trin 1: Forbered dine materialer

Vælg et satinskråbånd i en farve, der matcher dit stof. Satinskråbånd fås i næsten 40 farver hos Stof og Sy og er ideelle til bløde, runde former som halsudskæringer og ærmegab. Du skal også bruge en universalnål og en god polyestertråd.

Trin 2: Sy den første skuldersøm

Start med at sy den ene skuldersøm sammen. Dette giver dig mulighed for at arbejde med halsudskæring og ærmegab, mens toppen stadig er åben og nem at håndtere.

Trin 3: Påsyning af skråbånd

Åbn skråbåndet op og fold det på midten vrang mod vrang, så de forfoldede kanter mødes. Placer skråbåndets rå kant mod stoffets rå kant, og sy i "rillen" af båndet på retsiden. Brug gerne en trykfod med stikkestingshul for mere præcision og kontrol under syningen.

Trin 4: Holdestikning (staystitch)

Fold skråbåndet over sømrummet og sy en smal stikning (ca. 1 mm fra kanten), så sømrummet bliver fikseret til båndet. Brug gerne en universalnål og juster din stinglængde til ca. 2,5 mm.

Trin 5: Klip sømmmerummet ned

Klip sømrummet ned tæt på stikningen – lad blot en millimeter stå tilbage. Dette mindsker tykkelsen og sikrer, at kanten ikke bliver klumpet. En god stofsaks er nyttig her for præcision.

Trin 6: Fold skråbåndet om og lav pyntestikning

Fold skråbåndet om til vrangsiden og sy en pyntestikning ca. 5-6 mm inde fra kanten. Sørg for at følge faconen på stoffet, især i rundingerne, så båndet ligger pænt og jævnt. Brug evt. en kantstikningsfod, hvis du har sådan en.

Trin 7: Afslut sømmene

Når du har færdiggjort både hals og ærmegab, syr du den anden skuldersøm og derefter sidesømmene. Her vil skråbåndets ender blive gemt ind i sømrummet, så afslutningen bliver pæn og ikke fylder for meget. Det giver et professionelt udtryk og en holdbar kant.


Se vores video her