Sy gardiner og forhæng – tips og tricks
Lær hvordan du nemt syr gardiner eller forhæng med pæne sømme, flot oplægning og rynkebånd. Få tips til mål, ombuk og afslutning i denne guide fra Stof & Sy.
Forberedelse:
Vi anbefaler, at du ud over gardinstof med fordel kan have dette indenfor rækkevidde
P.S. Lenes egne gardiner, hun viser i videoen, er syet i
Luxury Palm
Trin 1: Mål og planlæg
Mål fra gardinstang og ned til ønsket længde. Tilføj sømmerum: 2 x 2 cm i siderne, 9 + 10 cm i bunden og ca. 4 cm foroven til rynkebånd. Brug dobbelt bredde i stoffet for fyldige gardiner.
Trin 2: Klip stoffet og fjern ægkanten
Klip stoffet efter trådretningen og fjern hele ægkanten, så gardinet ikke trækker skævt. Brug en stofsaks til præcise snit.
Trin 3: Sy siderne
Lav dobbelt ombuk på 2 x 2 cm i siderne og pres med strygejern. Sy langs kanten med en kantstikningsfod for en lige syning. Brug polyestertråd og universalnål str. 80.
Trin 4: Forbered bundens oplægning
Pres først 9 cm op, derefter 10 cm for at undgå en vulket kant. Brug en strygelineal og lav oplægning i hele gardinets bredde.
Trin 5: Luk hjørner med sømfix
Brug stretchfix eller sømfix med papir. Klip små strimler og læg dem i hjørnerne for at lukke gabet før syning. Fjern papiret efter syning og pres grundigt.
Trin 6: Sy bundens oplægning
Sy hele bunden med kantstiknings trykfoden. Start lidt inde i oplægningen og hæft godt i begge ender. Fjern papiret fra sømfix og pres grundigt for at aktivere limen.
Trin 7: Sy rynkebåndet på
Sy rynkebåndet fast foroven i to syninger – undgå at ramme rynketrådene. Brug clips og stærk sytråd. Fold enderne af båndet og fisk trådene ud, så de kan rynkes senere.
Trin 8: Rynk eller skjul trådene
Træk i rynketrådene fra begge sider for at samle gardinet i toppen. Ønsker du ikke rynker, så bind et råbåndsknob og gem trådene inde i båndet. Du kan altid hente dem frem igen.